Næsten alle mærker, at noget ændrer sig før menstruationen: humør, appetit, bryster, mave. For 2–4 ud af 100 kan det gå alvorligt ud over livet, for resten er forandringerne mildere, og dem kan man klare. De dage falder i lutealfasen, cyklussens anden halvdel: efter ægløsningen kommer menstruationen som regel 10–16 dage senere.
Hvad sker der efter ægløsningen?
Den tomme follikel, som ægget kom ud af, bliver til det gule legeme. Det udskiller progesteron, og det hormon gør livmoderslimhinden klar til en mulig graviditet. Kropstemperaturen stiger cirka 0,3–0,5 °C og holder sig der til menstruationen.
Hvis der ikke er en graviditet, går det gule legeme til grunde, hormonerne falder, og menstruationen begynder. Denne halvdel af cyklussen ændrer sig mindre end den første, så en sen menstruation betyder oftest en sen ægløsning. Hvis du har haft sex, virker de fleste graviditetstests allerede fra første dag, menstruationen er forsinket.
Hvorfor er jeg nærmest et andet menneske før menstruationen?
Det oplever mange, bare i forskellig grad. Oftest er det humørsvingninger, irritabilitet, gråd, uro, træthed og dårlig søvn. Af de fysiske ting er der oppustethed, ømme bryster, hovedpine, bumser og madtrang.
Som regel starter det 1–2 uger før menstruationen, oftest tættere på, og aftager de første dage af blødningen. Hvis det gentager sig cyklus efter cyklus, er det ikke noget, du bilder dig ind: læger kender PMS godt, og det kan behandles.
Hvad hjælper dig igennem de dage?
Mange har gavn af regelmæssig bevægelse hele måneden og ikke kun på de hårde dage: fx en rask gåtur på 30 minutter næsten hver dag. Gå i seng og stå op på cirka samme tid, også i weekenden.
Koffein og alkohol er det bedst at skære ned på de dage. Når uroen kommer, så prøv at trække vejret langsomt: ind på 4, ud på 6. Hvis du har ondt i hovedet eller brysterne, kan du tage ibuprofen eller paracetamol efter indlægssedlen.
Hvornår er det mere end PMS?
Nogle gange rammer det så hårdt før menstruationen, at det er svært at arbejde, være sammen med andre og holde fast i forhold. Det kan være PMDD, en svær form for PMS, og det kan behandles: med antidepressiva, samtaleterapi eller hormonpiller.
Hvis humøret er tungt hele måneden og bare værre før menstruationen, er det værd at få tjekket for depression og angst. Det finder man hos cirka halvdelen af dem, der søger behandling for PMS.
Typiske spørgsmål
Hvorfor får jeg sådan lyst til noget sødt før menstruationen?
Madtrang er et af de mest almindelige tegn på PMS, så du er bestemt ikke alene. Det hjælper at spise lidt hver 2.–3. time og vælge langsomme kulhydrater: fuldkornsbrød, gryn, bælgfrugter. Et stykke chokolade er i øvrigt ingen forbrydelse.
Hvorfor kan jeg ikke passe mine jeans en uge før menstruationen?
Før menstruationen holder kroppen tit på vand, og det giver oppustethed og ekstra tal på vægten. Prøv at spise mindre salt de dage, og når menstruationen starter, forsvinder det som regel af sig selv.
Jeg har ikke PMS. Er der noget galt med mig?
Alt er i orden: ikke alle får PMS. Lette forandringer lægger man måske slet ikke mærke til, og læger kalder det først PMS, når symptomerne går ud over livet måned efter måned.
Kort fortalt
- Skriv dit humør ned hver dag, så du kan se din rytme
- Bevæg dig 30 minutter næsten hver dag hele måneden
- Spis lidt hver 2.–3. time
Kilde: NHS: PMS (premenstrual syndrome)
Indholdet er til oplysning og erstatter ikke professionel lægehjælp.